
Specialcontainere udviklet til konkrete opgaver
Ikke to behov er ens.
Det kan være særlige krav til dimensioner, lasteevne, tømning, adgang, transport eller integration med andet udstyr. Vi kan udvikle løsningen helt fra bunden eller kombinere specialfremstillede dele med gennemprøvede standardkomponenter.
Ved at tage udgangspunkt i den faktiske anvendelse kan vi optimere både konstruktion og funktion. Det giver specialbyggede containere, der passer til virksomhedens arbejdsgange frem for omvendt.
Vi rådgiver gennem processen og bruger vores erfaring til at finde en løsning, der både er praktisk, robust og økonomisk. Målet er en specialcontainer, der fungerer effektivt hver dag – også når kravene til konstruktionen er høje.
Specialcontainere
- Specielt tilpasset til et bestemt kørselsbehov.
- Individuelle løsninger, delvis opbygget af standardkomponenter.
- Anvendelse af anerkendte kvalitetskomponenter.
- 1OO% dokumentation giver problemfri genbestilling.










Kvalitetskomponenter og 3D-dokumentation
Vores grundige kendskab til materialer og fremstilling efter håndværksmæssige traditioner giver containere af høj og holdbar kvalitet. Vi anvender udelukkende anerkendte kvalitetskomponenter, når vi bygger containere. Det vil sige materialer, som har vist deres styrke og holdbarhed i dagligt brug.
Det gælder også for specialcontainere, der er tilpasset dine særlige behov. 100% dokumentation giver problemfri genbestilling.
CE-mærkning og teknisk dokumentation
Nogle specialbyggede containere indgår i løsninger, hvor der stilles særlige krav til CE-mærkning og teknisk dokumentation. Når den konkrete konstruktion er omfattet af gældende krav, indarbejder vi dokumentationen som en naturlig del af projektet fra start.
Dokumentationen kan blandt andet omfatte en komplet teknisk dokumentationspakke samt en overensstemmelseserklæring i henhold til de regler og krav, der gælder for den konkrete løsning. Det sikrer, at dokumentationen følger konstruktionen og er tilgængelig, når den skal bruges. Enhver specialbygget container, som er konstrueret til en konkret opgave, leveres med den relevante dokumentation, der hører til løsningen. Det er særligt vigtigt, når specialbyggede containere indgår som en integreret del af maskiner, tekniske anlæg eller andre konstruktioner, hvor der stilles specifikke krav til sikkerhed, CE-mærkning og dokumentation.
Få specialbyggede containere produceret efter dine ønsker og krav
Når standardcontainere ikke passer til opgaven, udvikler Aasum Container en løsning, der gør. Med mange års erfaring inden for specialbyggede containere kan vi hjælpe fra de første krav og idéer til konstruktion, dokumentation og færdig produktion.
Fortæl, hvad containeren skal kunne, hvordan den skal anvendes, og hvilke krav den skal opfylde. Så finder vi sammen frem til den rigtige konstruktion.